Hybentid og ostenostalgi

Lige nu vrimler det med friske hyben udenfor, og siden der virkeligt er mange af dem, og de ikke er den mest populære frugt blandt samlere, er de yderst nemme at få fat i. Jeg var for en lille måned siden på herlige Anholt (verdens mest fantastiske ø, kan til hver en tid anbefales www.anholt.dk) sammen med min veninde Majken og hendes familie. På en vandretur til Anholt Fyr, samlede vi hyben, som vi om aftenen kogte til en dejlig marmelade.


Den eneste ulempe ved hyben må være, at det tager så umådeligt lang tid at gøre dem rene. De små frø (også kendt som "kløpulver" - de skulle eftersigende være ganske forfærdelige at få ned af ryggen...) i midten skal pilles ud, og det kræver noget fingersnilde (tips til hvordan man lettest får dem ud, modtages med kyshånd). Men det har selvfølgeligt også sin charme at sidde i skyggen af et kæmpe stort pæretræ på Anholt og gøre hjemmeplukkede hyben klar til marmelade.


Vi blandede hybene med to små lidt sure æbler for at tage lidt af den meget karakteriske søde hybensmag, og give marmeladen lidt kant, og tilsatte selvfølgeligt sukker, hvorefter vi lod det koge til frugterne var helt kogt ud.
Og marmeladen var rigtigt god til hjemmelavede pandekager, som faldt på et tørt sted efter den lange vandretur til fyret!


Og nå ja, så har jeg købt en pakke af Bukos blandede smelteoste, I ved, dem med reje-, champignon-, skinke- og krydderost. Tilsat en grovbolle følte jeg mig fluks hensat til frokost på vennestuen i Børnehaven Østerbo anno 1986 :-)