Naturens skønhed - og det som følger med

For at der nu ikke er nogle som bliver bange, og tro at jeg er kommet til skade, så lad mig fluks berolige jer, billedet er af min hånd efter at jeg i weekenden var gået amok i brombærplukning. Og ja, dette ER endnu et blogindlæg om Nina i naturen, der er efterhånden en del af dem, og det giver anledning til min første lille refleksion over, hvad denne blogs formål egentligt er. Jeg har aldrig tidligere skrevet en blog, og de første indlæg er da også spæde forsøg på, at skabe et eller andet cyber univers, som skal fortælle noget om mig - gennem min mad. Og hvad er det endt ud i? En masse fortællinger om min eufori over naturen, og en lille smule mad. Men altså, det korte af det lange er nok, at alle disse indlæg er udtryk for de,t som rør sig inde i mit hovede lige nu, og i øjeblikket er det altså tanker om naturen. Efter at jeg er flyttet til København, er jeg begyndt at sætte pris på naturen på en helt anden måde end tidligere. Jeg har altid tilbragt meget tid i naturen, bl.a. fordi jeg det meste af mit liv har haft hest, og jeg har også altid været glad for naturen, og har samlet og spist årstidens frugt og grønt, men jeg har aldrig tidligere været så euforisk over at indsamle bær mv. Egentligt er det nok ikke så mærkeligt, selvfølgeligt sætter man mere pris på noget, når man ikke oplever det så ofte, og denne blog er altså udtryk for, at jeg er begyndt at sætte betydeligt mere pris på naturen, efter at jeg er flyttet ind på indre Nørrebro. Og det bringer mig ganske naturligt over i, at fortælle en lille anekdote fra weekendens brombærindsamling.

Jeg var i Århus i weekenden for at besøge mine forældre og venner derovre. Min mor havde på forhånd fortalt mig, at der var fyldt med brombær ved Braband Søen, som mine forældre bor lige ned til. Det første jeg gjorde da jeg var ankommet, var derfor at springe ud i solen med to poser og kurs mod naturens brombærkrat. Og der VAR virkeligt mange herligt modne brombær. Jeg fløj fuldstændigt euforisk rundt, og følte mig i et med naturen. Jeg formåede endda at overveje HVORFOR jeg egentligt har tvunget mig selv ud af naturen, og ind i midtbyen, for det forekom mig, at det må være i naturen jeg hører til. Poserne blev hurtigt fyldt med saftige bær, mine hænder var dybrøde, armene fyldt med brændnældeblæner og strømpebukserne revet i stykker af brombærkrattets torne, men det hele bestyrkede blot min tro på, at jeg er et ÆGTE naturmenneske. I det euforien var på sit højeste, fuglene sang, solen varmede mine arme og gjorde min næse rød skete det uundgåelige - jeg trådte i den største hundelort jeg til dags dato har set. Der var lort overalt, mine kinasko bliver aldrig sko igen, og med et, forsvandt min eufori, og jeg forbandede naturen langt væk. Fuck lort og og fuck hundeejere som ikke samler op efter sig (også ude midt i skoven), den slags uhumskhed finder man heldigvis ikke ofte i midtbyen!

Nå, men jeg fik, som skrevet, samlet to hele poser brombær, de fleste blev brugt til marmelade, og en lille del blev brugt til Teis' snaps, som nu står flod og blodrød på køkkenbordet.

Her følger en lille billedserie af frugt fra mine forældres have, æbler, chili og vindruer:

Og til sidst et lille billede af mine forældres kat, som ligger og sover mageligt i lænestolen. Den har ikke noget med mad at gøre, men den er rod til min permanent løbende næse og røde øjne når jeg er i Århus, så synes alligevel lige at den skulle med: