
Weekenden har stået på surfstævne og efterfølgende tur til Møn med overnatning i bilen og tonsvis af hygge og naturoplevelser.
Lørdag morgen (umådeligt tidligt) drog Teis og jeg til Bogø, hvor Teis skulle være dommer til et surfstævne. Efterfølgende kørte vi til Møn, hvor vi overnattede i bilen (Teis' fantastiske VW Transporter med seng) og desuden gik ture på klinten, plukkede frisk frugt, og spiste aftensmad på en overraskende lækker fiskerestaurant ved Klintholm Havn (http://www.klintholm-røgeri.dk/). Overraskende fordi det var en buffet, og jeg normalt har visse fordomme overfor den slags, og fordi udvalget i det tilhørende røgeri umiddelbart talte for, at buffeten skulle leve op til mine fordomme med plastikkartoffelsalat og friturestegte fiskefrikadeller. Men men men, buffeten var faktisk virkeligt lækker, med mange forskellige slags fisk, og (nok mest overraskende) mange gode og varierende salater og andet tilbehør. Pris for buffeten var 135 kr, hvilket må siges at være yderst rimeligt, og stedet kan klart anbefales, hvis man skulle komme på de kanter (sydmøn).
Her kommer lidt stemningsbilleder fra turen:

Regnvejr, 7-eleven kaffe (en yderst fortrindelig kaffe, jeg er næsten pinlig over at måtte indrømme det, men vi køber den ofte) og gummistøvler i forruden til surfstævne på Bogø














Jeg elsker at lave marmelade, men synes generelt at det alt for dyrt, og også sådan lidt falsk (modsat autentisk) at købe bær og frugter til marmelade i grønthandlerne eller supermarkederne inde i byen. Marmelade skal helst laves af bær og frugt man har fundet selv i naturen eller ude i haven. Derfor var det rigtigt fedt at finde gode, modne, søde brombær i Brøderup. Jeg kogte dem bare med lidt sukker, og der var lige nok til at lille glas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar