Det spirer...

Så er det forår på ny - og også på tide at få opdateret madbloggen. Jeg er i plante-humør, og min vindueskarm er omdannet til et spirende drivhus. Jeg er dybt optaget af at dyrke en masse sjove ting, og alle potter er taget i brug. Jeg er vild med tanken om at plante nogle ting, som kan bruges, altså ikke blomster, som da er fine at se på, men grønsager og krydderurter. I år er jeg startet op i det små, skal jo lige have fornemmelsen for det, men med tiden håber jeg, at det bliver mere. Når jeg engang får min egen have, så vil jeg have en kæmpe grønsagshave, en frugtlund med frugttræer og et kæmpe buskads med bær. Jeg ved ikke om det er reptilhjernen som slår til, men tanken om at være selvforsynende med mad, virker meget tiltrækkende på mig.

Lige nu har jeg i vindueskarmen basilikum, bredbladet persille, karse og så har jeg købt økologiske frø hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard http://fuglebjerggaard.dk/

Her er min lille vindueshave i den spæde morgensol. I løbet af dagen står vindueskarmen i fuld sol. Forrest ses mine små spirer og bagerst vores mærkelige trælignende plante og vores citrustræ:

Bredbladet persille og basilikum (nederst). Begge er bare købt i Netto og plantet direkte ned i potten. De er spiret i vindueskarmen. Hvis jeg skulle gøre noget anderledes næste år, så vil jeg nok plante dem i en planteboks. Jeg kom også til at plante rimeligt mange frø på et ret lille område, næste gang vil jeg nok sprede frøene lidt mere. Men de har nu været lette at få til at spire:

Chili Catarina (økologisk) som jeg har købt hos Camilla Plum. http://fuglebjerggaard.dk/netbutik/product_info.php?cPath=43_58&products_id=1323 Alle chiliplanterne er plantet i en potte og er spiret i mørke (pakket ind i sort plastik) hvorefter de er kommet ind i vindueskarmen:

Chokolade Habanero (økologisk) http://www.bh-froe.com/ZC/index.php?main_page=product_info&products_id=78 (de er ligeledes købt hos Plum, men jeg kan ikke længere finde dem på hjemmesiden):

Og sidst, men ikke mindst Chinese 5 color (økologisk) http://fuglebjerggaard.dk/netbutik/product_info.php?cPath=43_58&products_id=1686:

Og her min lille "køkkenhave" med økologisk oregegano, rosmarin, timian og basilikum. Alle købt i Netto:

Burger på den hjemmelavede måde

I søndags havde vi tømmermænd, og hvad var så mere oplagt end at lave burgere?

I mine burgere var der: Hvidløgsmayonaise, tomatrelish, bagte peberfrugter, drueagurker, revede gulerødder, avocado, salat, cheddarost, bøf og bacon.

Så laves der burgere:

Relish'en lavede jeg af finthakkede modne tomater, finthakkede løg, lidt citron, lidt olie, lidt frisk basilikum og knust grøn chili.
Hvidløgsmayonaisen var blot lavet af mayo med hvidløg:

Det færdige resultat - Teis' bruger med bacon i baggrunden, og min uden i forgrunden:


Og her med den bagte peberfrugt, lige til at sætte tænderne i :-)

Temadage i Skagen med jule- og nytårsmad

Jeg var i weekeden i Skagen med pigerne, 4 af mine veninder jeg kender fra Århus. Vi er efterhånden delt nogenlunde ligelidt mellem at bo i København og Århus, og af den grund ses vi desværre ikke så ofte. Derfor havde vi besluttet, at denne weekend var en oplagt mulighed for, at holde højtider sammen. Ergo holdt vi jul fredag aften, nytårsaften lørdag og fødselsdag søndag morgen.

Og man skal sørme ikke fornægte materialiteten og ritualernes magt, lidt julepynt og en pebernød, og så var jeg i julestemning.

Med til højtiderne hører sig jo noget bestemt mad, og det var der selvfølgeligt også taget højde for. Herunder følger først vores dejlige julemiddag; Andebryst bagt på svesker og æbler, med rødvinssauce, rødkålssalat og brunede samt hvide kartofler. Og nytårsmiddagen; Kulmule bagt på rodfrugter og hvidvin med kartofler og kapers.

Julemiddag:
Vi svitsede andebrysterne på panden. Fyldte fadet med svesker, æbler, rødvin og rosmarin. Brysterne blev lagt ovenpå, og det hele bagte i ovnen i ca 45 min.

Dertil lavede vi en meget velsmagende rødkålssalat bestående af frisk, økologisk rødkål, stenfri druer og valnødder med lidt balsamico:

Samt en sauce som vi kogte på rødvin, rodfrugter, hvidløg, løg og rosmarin. Da den var kogt godt ned, tilsatte vi fløde og lidt jævning, og til sidst lidt andefedt. Dertil brunede og hvide kartofler. Det var virkeligt julet, men samtidigt også lidt utraditionelt, og så passede det helt perfekt sammen, og skabte den perfekte julestemning:

"Nytårsaften" var vi på havnen og købe frisk Kulmulefiler. Dem bagte vi i ovnen på snittede rodfrugter, gulerødder, pore og hvidløg blandet med hvidvin, citron, fløde og persille:

Dertil kogte vi kartofler, og tilsatte kapers, perfekt nytårsret!:

I skal ikke snydes for billeder fra fiskeforretningen. Der var masser af lækker frisk fisk, røget fisk, marineret fisk og fisk tilberedt på andre måder, til lidt billigere penge end inde i København, omend det kan føles parakdoksalt at stå der midt mellem de fiskefyldte have, og betale en bondegård for fisk:

Hjemmeavlede miniappelsiner som blev til dejlig marmelade

I maj måned købte jeg et appelsintræ til Teis i fødselsdagsgave. Det er miniappelsiner, ligner lidt mandariner, men er det ikke, sorten bliver kaldt stueappelsiner, men hedder i virkeligheden Citrus Mitis. Træet har klaret sig fint under vores varetægt, og har udviklet de fineste små frugter, som nu var blevet modne, og klar til at høste.

Og det gjorde jeg så i fredags. Sorten er spiselig, men meget meget sur, så jeg besluttede mig for, at prøve at lave marmelade af dem. Jeg kunne ikke sådan lige umiddelbart finde nogen opskrift, så jeg gik efter min sunde fornuft. Skar frugterne i små stykker. Det tog rimeligt lang tid, da de var fyldt med kerner. Utroligt at der kan være SÅ mange kerner, i sådan nogle små fine frugter. Nå, men foruden appelsinerne tilsatte jeg tørrede abrikoser, som jeg havde haft i blød et par timer, og ligeledes skåret i små stykker.

Kogte frugterne op med vandet fra abrikoserne, og tilsatte lidt efter lidt sukker. Der skulle temmeligt meget sukker i, noget mere end jeg normalt putter i marmelade, men appelsinerne er jo også meget sure.

Kogte marmeladen i god lang tid, tilsatte atamon og hældte på glas. Og den smager virkeligt godt, lidt surt, men meget af frugt, og konsistensen er perfekt.

De fine frugter på træet:

De nyplukkede appelsiner:

Så mange kerner var der, det var helt vildt, kunne plante en hel appelsinplantage:

De snittede frugter i gryden med væsken:


To fine glas appelsin/abrikosmarmelade blev det til:

Forældrebesøg og lav-selv-sushi

Sushi som socialt samlingspunkt er utroligt oplagt. Det er hyggeligt at sidde og lave det sammen, og smager jo fantastisk!

Søndag aften havde vi familiebesøg, og i den anledning, havde vi købt ind til sushi. Foruden fisk (tun, økologisk laks og kammuslinger) havde vi købt grønsager/frugt (avocado, peberfrugt, mango, agurk og forårsløg) og kogt ris (det vigtige her, er at man bruger ris som koger ud. Der findes sushiris, men vi bruger grødris, som er præcis det samme, men koster en 10. del) som vi blandede med riseddike og sukker og dertil selvfølgeligt soya, wasabi og tang. Vi var kun fire, men med ekstra ris, havde vi nemt kunne lave sushi til otte mennesker, og så er det faktisk billigt (ca. 250 - 300 kr inkl fisk).

Fisken frøs vi ned en times tid inden brug, både for at slå evt. mider ihjel, men også for at give den en bedre konsistens, så den er lettere at skære ud.

Vi valgte kun at lave maki ruller, altså tang rullet med fisk, ris og grønsager. Man kan også lave nigri, altså klumper af ris med fisk ovenpå, det er egentligt lettere, men meget kedeligere at spise.

På billedet nedenfor ses alle ingredienserne, grønsager skåret i tynde stave, og fisken ligeledes skåret tyndt

Først gøres tangen lidt våd med vand på den blanke side (ikke for meget, så bliver tangen alt for smidig). Den våde side vendes ned ad mod måtten, og der ligges ris på hele fladen, pånær 4-5 cm øverst

Og så er det ellers bare at vælge det fyld man vil have i, som ligges i en stribe midt på risen

Til sidst rulles tangen sammen så stramt som muligt. Her er det en god idé at bruge en måtte, som den her på billedet, men man kan også sagtens bruge bagepapir, eller bare fingrene. Ruller skæres ud med en skarp kniv, og så er makirullerne klar til spisning, med soya og wasabi til, mums!

Sushi og stearinlyshygge

Og så skal I også lige se den smukke buket blomster vi fik af Teis' mor, plukket i hendes have. I baggrunden kan man se Teis' appelsin (eller snarere mandarin) træ, som vokser som bare fanden, men flot er det, og nemt at holde

Et madeventyr

Jeg har lyst til at fortælle jer en historie om mad, en historie som på mange måder står meget klart i min erindring.

Historien foregår i Tyrol i starten af maj måned i år. Teis og jeg var inviteret til bryllup hos Tom og Line. Bryllupet skulle foregå på Toms bedstefars gård i Tyrol, så torsdag aften satte vi os sammen med ca 60 andre gæster på en bus i København, og kørte den lange vej til Østrig.

Og lige meget hvad vi havde forventet, så oversteg de næste 2 dage i Tyrol ALLE forventninger. Og nu er det ikke fordi det her skal være en historie om et fantastisk bryllup, for det kunne det sagtens være, men det skal være en historie om noget mad, der på alle måder var så gennemført, at jeg stadigvæk kan få små krampetrækninger i tungen og et sug i maven, bare ved tanken.

Foruden de omkring 120 gæster (heraf ca 30 børn) som indfandt sig til bryllupet fredag formiddag, var også 4 italienske kokke tilstede. De var blevet kørt til Østrig allerede om onsdagen, og installeret i et umiddelbart intermistisk køkken, indrettet i en gammel garage. Men, køkkenet var meget mere, end hvad det lige så ud til. Her formåede de 4 kokke nemligt at tilberedet noget af det ypperste mad jeg nogensinde har fået, og det endda i mængder der langt oversteg hvad 120 mennesker kan spise (og det siger jo ikke så lidt). Billederne herunder viser kokkenes permanente opholdssted i de 2 dage vi tilbragte i Tyrol, jeg så dem ikke på noget tidspunkt være ude af køkkenet, selv kl. 3 om natten stod de derude og kokkererede:

Og et lille kig ind i køleskabets skatkammer:
Det første måltid vi blev præsenteret for fra kokkenes side, var brunch på selve bryllupsmorgenen om lørdagen, og magen til brunch skal man lede længe efter! Der var alt fra frisk frugt, eksotiske juice i varianter jeg aldrig før har været udsat for, til bruchetta, luft tørret skinke, enorme spejlæg, ost, pølse, små søde kager, alt:
Og når brunchen tilsættes sådan en udsigt her, så kan man kun føle sig hensat til paradis:
Dagens anden kulnariske oplevelse, nu i den søde boldgade, var bryllupskagen, som på alle måder indbefattede det en bryllupskage skal, den var flere etager høj, den var smuk som bare fanden og den smagte som kager smager, når de smager bedst:
Brylluppets absolutte højdepunkt var selve bryllupsmiddagen. Der var ikke mindre end 15 forskellige retter, fordelt over 5 severinger, og vi spiste fra kl. 19-01, uafbrudt.
Første ret var små italienske tapas, jeg kan desværre ikke engang huske dem alle sammen, men af mindeværdige oplevelser kan fx nævnes en lille delikat ret af aubergine som først var stegt, derefter krydret, hakket og tilsidst friturestegt i en form for kartoffelmos. En ret der havde taget 3 dage at lave. Desuden husker jeg en lille fisketarrin, som smagte fortrindeligt: Til de små anretninger var der italienske pølser fra fad:
Næste ret var en yderst cremet risotto, og hjemmelavet pasta med en fløderig tomatsauce. Som det kan ses på billederne, var portionerne ikke just små, og det var virkeligt en prøvelse udover de sædvanlige at forsøge at holde igen, men der skulle jo gerne være plads til de næste retter også, vi var kun halvvejs igennem bryllupsmiddagen:
Hovedretten bestod af en halv poussin med tilbehør af fenikelsalat, soltørrede tomater og rosmarinkartofler. Og lige som man troede at nu måtte nængderne at mad stoppe, blev der sat det møreste, saftigste oksekød på bordet:
Og nu var maverne virkeligt ved at være fyldte, alle mulige knapper og lynlåse var åbnede og strømpebukser rullede ned for at skabe mere plads. Men nej, heller ikke desserten kom i små mængder (det havde heller ikke passet ind i stilen). Der var hele 3 af slagsen, en ananas tiramisu, en cremet chokolade sufflé og en florlet Panacotta. Og selv den mest mætte bryllupsgæst, måtte endnu engang overgive sig til gourmetoplevelsen:
Alt i alt var det et bryllup der foruden de helt unikke omgivelser og fantastisk søde mennesker også bød på mad, som kunne nedlægge selv den mest hardcore madanmelder eller feinschmecker.

Nu ved jeg godt, at det her indlæg ikke skulle handle om brylluppet, men jeg synes alligevel, at det fortjener at blive sluttet af med et billede af det smukke og glade brudepar Line og Tom, og de smukke omgivelser som dette, på alle måder, fuldstændigt fantastiske bryllup blev holdt i. Måske det bare var den klare, tynde bjergluft som gjorde mig svimmel og slørede mit rationelle jeg, men jeg vil nu alligevel give en af aftenens talere ret, der var virkeligt kærlighed i luften lige meget hvor man kiggede hen. At holde et bryllup, som ikke alene er en evigt mindeværdig oplevelse for en selv, men også for alle ens gæster, det er en kunst som kun få mennesker formår at udføre: